Et pollenfilter påvirker luftkvaliteten i din bil og hjælper dig med at opnå det rigtige indeklima i din bil.

Pollenfilterets opgaver er at sikre filtreringen af uønskede partikler, fra den udefrakommende luft. Dette er specielt vigtigt når man befinder sig i byområder, hvor der ikke bare er støv og skidt der skal fjernes, men også skadelige stoffer som f.eks. sod, nitrogen, ozon, svovldioxid og kulbrinter som bl.a. kommer fra biler og industriel produktion.

Når pollenfilteret fungere optimalt, bruger din aircondition mindre energi når det skal varme, eller køle, for at opnå den perfekte temperatur i din bil. Samtidig vil din motor også bruge mindre brændstof, hvilket nedsætter udledningen af CO2 og andre partikler.

Et pollenfilter bliver slidt og ikke mindst beskidt, og det er derfor vigtigt at få pollenfilteret skiftet med jævne mellemrum. Jo mere skidt, jo større blokering af ren luft opstår der. Det vil sige at skiftes det ikke jævnligt, mister det sin funktion.

Vi anbefaler at man som minimum skifter pollenfilter én gang hvert år for at sikre dig og familien et godt indeklima i bilen.