Det hele begyndte i 1965…
Den 40-årrige Jens Nielsen kom i 1965 til Kruså, hvor han forpagtede Mobil Kruså ved overgendarm Petersen. Mobilanlæget var den gang 6 år gammelt og standerne stort set ubrugte. På det tidspunkt var der i Kruså 2 ESSO stationer, 2 BP stationer, 3 Shell stationer, 1 Chevron og 1 Gulf station. Derudover var der Transitgården med det store lastvognsanlæg.
Både Jens og hans kone Didde har fortalt om den første tid hvor der var dage uden en eneste kunde. For at få kunder kørte Jens en tur helt til Skagen, og besøgte undervejs de vognmænd hvis biler han ofte havde set køre forbi. Han tilbød dem kredit eller rabat og det lykkedes ham at få flere vognmænd til at tanke os Mobil Kruså. Det var godt nok ikke den store fortjeneste, men der var liv på tankstationen, og det trak flere kunder til med fuld avance.
Jens blev oftest på stationen til kl. 02.00, til de sidste fiskebiler var kørt gennem Kruså. En sen aften fik han kontakt med Dieter Wagner fra Hamborg der kørte med Wilt, Bild m.m. til Fredericia.
Den første nattevagt der var ansat, var gartneren fra Hotel Krusågård. Han sov i kælderen og kunderne ringede på en klokke når de skulle have benzin. I ca. 15 år havde stationen døgnåben med fuld betjening.
Motorvej og forbud
Med motorvejens indvielse i 1978 og med forbundet om at lastvogne ikke måtte krydse grænsen ved Kruså, frygtede mange at handlen i byen ville forsvinde. Vi frygtede at tankstationen skulle lukke, men dengang havde vi grænsehandlen i positiv dansk favør.
Tyskerne valfartede til Sønderjylland for bl.a. at købe smør, dagligvarer, flaskegas og diesel. I 1985 havde vi 9 standere og der var 9 ansatte pr. vagt til at betjene kunderne. Hvert minut skulle der køre en ny bil ind på pladsen. Det vil sige at der var max 9 minutter til at tanke, pudse vinduer, se efter olie og naturligvis betale.
Kartoffelkuren
I 1987 kom kartoffelkuren, og prisen på benzin og diesel blev 1 kroner billigere i Tyskland. Dette var starten på den store grænsevandring og den er ikke stoppet siden. Helt op til vejle kunne det betale sig at køre ned for at tanke og handle i Tyskland.
Kartoffelkuren betød at vi måtte fyre 21 mand. Det højeste antal vi siden har været ansat er 7.
Mobil Danmark solgte i 1987 deres benzinafdeling til Shell, hvorefter vi blev lukket og grunden renset.
Nye tanker
Finn Østergaard fra Hydro Texaco og Lorens Bo Nielsen, sad på en bænk uden for smørrehallen i efteråret 1989, og diskuterede muligheden for et samarbejde. De manglede en station ved grænsen – selvom der ikke var mange penge i benzinsalget. Vi blev enige om at prøve med 4 brugte standere og kontrakten blev lavet udendørs mellem olieskiftene.
I foråret 1990 var det ved at gå op for politikerne øst for Valby Bakke, at når Jylland og Fyn kørte til Tyskland for at tanke, blev der ikke meget afgift tilbage i den danske statskasse. De danske afgifter blev tilpasset i håb om at stoppe grænsehandlen. Det betød at vi fik 5 gode år før påskepakken og pinsepakken m.m. kom, og der igen kom afgifter på 25 øre pr. liter. Prisen rykkede igen over den tyske grænse og der har den været siden.
I 1982 købte Jens Nielsen stationen ved Petersens arvinger.
Jens Nielsen døde i 1993 og kan desværre ikke overvære at hans livsværk nu er gået videre til 3. generation.
Ombygning og tilbygning
Der blev indtil 1987 hvert år bygget om på Flensborgvej 4. Efterfølgende er det blevet til:
1990: Etablering af Hydro Station på Flensborgvej
1994: Værkstedet på bygges
1997: Overtagelse af Texaco anlægget på Aabenraavej, hvor vi efterfølgende åbner en UNO-X station.
1999: Grunden ved Lyren købes og vi åbner UNO-X på stedet
2002: Værkstedet udvides
2003: Café Lyren og vandrerhjemme bygges på Lyren
2005: Henning Bo Nielsen overtager den daglige ledelse
2015: Tankstation nedlægges på Flensborgvej og tankanlæg på Lyren og Aabenraavej sælges til UNO-X